Vinspecialisten Assens

Vinspecialisten Assens

Din vinhandler på Vestfyn
V/ Henrik Lund Nim
Østergade 10
5610 Assens
Tlf.: 64 71 11 63

Biodynamik – Magi, overtro eller sund fornuft?

Ingen kategori 🕔november 12, 2012 0 comments

Advarsel: I denne artikel vil der forekomme ord, vendinger og påstande, som vil virke mærkelige, fremmedgørende og forstyrrende, for den almindelige vinforbruger. For blot et årti siden var biodynamik, noget mange forbandt med hippiekollektiver, bønnesuppe og kartoffeltryk. Sådan er det ikke mere. I supermarkederne ser man biodynamiske mejeriprodukter, og hos vinhandleren biodynamiske vine. Selv til overkommelige frikadellevins priser. Men også i ”toppen af poppen” i vinens verden, ser man effekten. Af de 35 stk. Domainer, som har fået topkarakteren ”3 stjerner” hos det franske vinmagasin ”Le Classement”, udgør de biodynamiske producenter en stadig stigende andel. Men hvad er biodynamik, og kan man reelt smage forskel? Når nu biodynamikken nærmest er blevet hverdag for mange, kunne det være sjovt at udforske fænomenet.

 

Biodynamisk jordbrug er skabt af den østrigske filosof Rudolf Steiner i 1920’erne, og går ud på at alting er ét hele. Jorden, kosmos og planten. Og at alting skal være i balance. Groft sagt kan man sige at biodynamikken er en overbygning af det økologiske landbrug, men udgangspunktet er forskelligt. Hvor økologi er skabt ud fra en naturvidenskabelig vinkel, tager biodynamikken sit udgangspunkt i den antroposofiske livsanskuelse, som også var udtænkt af Steiner.

 

I vinmarken, og i kælderen, arbejder man udelukkende efter en planet-, og stjernekalender, der viser specielle jorddage, bladdage, blomsterdage og frugtdage. Man bør f.eks. kun pløje på jorddage, og høste på frugtdage. Komposten man bruger, er skabt ud fra et homøopatisk princip, og skal produceres af vinbonden selv. Koens (som spiser og ”bearbejder” planter i maven) efterladenskaber komposteres i udhulede kohorn, som bliver gravet ned på vinmarken. Et halvt år efter graves kohornene op igen, og komposten fortyndes kraftigt, og tilføres kinetisk energi ved at røre et specielt antal gange i ”suppen”. Væsken sprøjtes derefter på planterne, og i marken, og tilfører planten og marken modstandskraft overfor sygdomme og skadelige insekter.

 

Fordelene ved biodynamisk dyrkning er mange. Jordbundsforskere har klassificeret jordbunden hos de fleste konventionelle vindyrkere, som nogenlunde ligeså næringsfattig, som sand i Sahara. Det mikrobiologiske liv, er ganske enkelt slået ihjel af diverse sprøjtemidler. Man må derfor gøre tingene på en anden måde, for at genskabe balancen i jorden, og der kan Biodynamikken speede processen op. Jorden bliver rigere, og vinstokkene bliver sundere, og mere hårdføre, og kan bedre tåle ekstremt vejr, såsom tørke eller megen regn.

 

Tilsætning af svovl er tilladt i biodynamisk dyrkning, og 99,9 % af al vin i Danmark er tilsat svovl. Svovldioxid bruges i vin til at desinficerer vinmiljøet, og for at undgå at vinen begynder at gære i flasken. Det er tilladt at tilsætte 160 mg. svovldioxid pr. liter rødvin. Svovl er godt til at konserverer vinen, men desværre ødelægger svovlen også noget af frugten i vinen, og vinen vil fremstå skarpere, end den vin, som ikke har fået svovl. Samtidig er det oftest svovldioxid, som giver folk hovedpine, og ikke garvesyren. De biodynamiske producenter bruger ofte meget lidt svovl, da vinen er så sund i sig selv, at det ikke nødvendigt.

 

Kan man så virkelig smage forskel på konventionelt dyrkede vine og biodynamiske? Spørgsmålet vil jeg besvare med et stort rungende ”måske”! Men biodynamisk vin er ofte bare bedre end konventionel vin, men spørgsmålet er om det skyldes dyrkningsmetoden, eller blot det faktum at biodynamiske producenter gør sig ekstra umage, og springer over hvor gærdet er absolut højest. Svaret blæser altså i vinden, men under alle omstændigheder er biodynamikken kommet for at blive.

Ingen kommentarer

Hvad siger folk?

Skriv en kommentar

Tag del i snakken